Du kender sikkert typerne, der altid siger, at du ikke skal se dig tilbage. Fortiden er jo sket, og den kan ikke ændres, uanset hvor meget vi kan ønske, at det kunne lade sig gøre. Jeg er enig i, at man ikke skal se sig tilbage med et ønske om at ændre noget, der er sket. Dog er jeg også af den overbevisning, at vi skal se os tilbage nogle gange. Vi skal se tilbage på fortiden, for at kunne forstå os selv bedre og for at give os selv credit for de ting, vi har udrettet. Det er vigtigt. Som i VIRKELIG vigtigt. Det handler om at connecte dots, og se det store billede, samt hylde ens sejre – Jeg ved ikke med jer, men det kunne jeg godt selv blive bedre til at gøre. Altså, hylde mine egne sejre.
Jeg har netop tjekket den Facebook-funktion, der lader mig vide, hvad jeg har delt på min Facebook i gennem årene på netop denne dag. Dagens reminder gav mig et smil på læben, samt en følelse af, at der er sket så meget i mit liv i gennem de sidste 3 år.
Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har udrettet på 3 år, så er jeg ekstremt stolt af mig selv.
Jeg har udgivet en single, spillet koncerter, arbejdet hos både VEGA, RE:A:CH og ChriChri med kommunikation og sociale medier, fået min bachelor i International Virksomhedskommunikation, taget en uddannelse i sociale medier hos Thomas Bigum, været på RecreateYou-forløbet, købt min lejlighed, solgt min lejlighed igen, mødt inspirerende personligheder – og det er jo bare toppen af lagkagen. Så er der også alle de andre ting, der også er sket ind i mellem dette.
Det lyder jo mægtigt flot det hele, kan jeg godt se, når jeg læser det her sort på hvidt. Men jeg skal også være ærlig og indrømme, at jeg ikke har været glad hele vejen i gennem – langt fra, faktisk. Jobsene har fx. kostet timer med mine venner og familie. Jeg nåede mine mål, men lærte også undervejs i processen, at mig og musikbranchen ikke skulle være en livslandaffære. Jeg elsker musik, men branchen passer slet ikke til den person, som jeg i dag.
Men hold da magle, hvor har der været fuld fart på i The Life of Debs. Det jeg kan se nu, når jeg kigger tilbage, er, hvor god jeg er til at planlægge ud i fremtiden. Jeg er så fandens god til at sætte mål og virkelig bare knokle derudaf. Til gengæld glemmer jeg at hylde mig selv i nuet, når jeg så endelig opnår mine mål, hvilket på ingen måde er kærligt over for mig selv. Det er godt at planlægge, jovist, men ikke godt, hvis man evigt og altid planlægger sig frem, og aldrig er i nuet, når ens drømme så sker lige foran snuden på en.
At få denne her indsigt om, hvor langt jeg kan drive ting, hvis jeg er fokuseret, er en kæmpe gave – som jeg vil bruge mere kærligt og gennemtænkt i fremtiden. Specielt nu, hvor jeg står over for så stor en livsomvæltning med at flytte landsdel. At se tilbage på de ting, jeg har udrettet, får mig til at indse, at jeg kan udrette lige præcis dét, som jeg vil, hvis jeg tør, hvis jeg satser og hvis jeg sætter mig delmål hen imod det store mål. OG (den vigtigste) hvis jeg er god ved mig selv og lytter til min mavefornemmelse.
Jeg er så taknemmelig for alle de chancer, jeg har fået her i København. Nu glæder jeg mig til at finde ud af, hvad Jylland kaster min vej, når jeg flytter. Jeg har drømme nok – som jeg glæder mig til at jagte – men lige nu skal jeg lige fokusere på at “lande” efter den her flytning.
Hvad med jer? Husker I at se tilbage og fejre de ting, I har opnået? Husker I at klappe jer selv på skulderen? – Ellers sender jeg lige et skulderklap og en masse god karma jeres vej. Hyld dig selv – du har fortjent det <3
Der er fuld fart på livet lige i øjeblikket. Som jeg skrev om i mit tidligere indlæg, så er jeg lige nu ved at pakke mit liv i kasser, og det føles både rigtig dejligt og pisse skræmmende. Jeg går derfor rundt og skiftevis græder og griner her på matriklen, og jeg ved, at begge dele er nødvendigt.
Der er en stor sorg i at forlade sit hjem, samt at sige på gensyn til mennesker, man elsker, og som har spillet en stor rolle i ens liv de sidste par år. København har givet mig så mange oplevelser, gode som dårlige, der har gjort mig til et bedre mennesker, føler jeg selv. Dog ved jeg også med sikkerhed, at rejsen for mig her er slut. Jeg kan ikke rykke mig mere. Jeg har set dét, jeg skal. Oplevet dét, jeg skulle, og mødt de mennesker herover, som var nødvendige for mig og min udvikling som menneske. Jeg er mættet, og det er derfor at Jylland kalder på mig, selvom jeg ikke helt ved, hvad jeg skal endnu. Brikkerne er ikke faldt på plads, hvilket både er spændende og pisse intimiderende for mig, der ellers altid har en plan – men det behov har jeg måtte slippe.
Der er en stor glæde i, at jeg skal til noget nyt. At jeg skal starte forfra, og at jeg kommer tættere på min familie, når teltpløkkerne bliver slået i jorden i Jylland i stedet for København. Jeg glæder mig – det gør jeg virkelig. Men lige nu tror jeg bare, at jeg skal lade mig selv føle det hele. Tage det ind, og sige til mig selv, at alle følelserne vedrørende flytningen – sorg som glæde, frygt som optimisme, de er alle reelle, og skal alle ses. Så det gør jeg. Jeg byder følelserne velkommen, giver dem plads, og så er jeg i nuet. Jeg er lige her, hvor jeg skal være.
De sidste 5-6 dage i København er nu begyndt, og nu skal jeg bare være nærværende med de mennesker, jeg holder af. Være nostalgisk, i nuet og mest af alt, virkelig bare omfavne det hele. Så jeg giver slip, fordi jeg ved, at der er så meget godt i vente – og jeg glæder mig.
Så København, nu er det sidste udkald for at kaste din magi over mig inden afgang. There’s no way back, og det er lige præcis, som det skal være. <3
Jeg er en stor fan af at dyrke taknemmelighed på daglig basis, da jeg er overbevist om, at “where energy goes, energy flows”, så det du fokuserer på, det vokser sig større.
Engang var jeg altid i minus, fordi jeg altid fokuserede på de ting, som jeg ikke havde. Jeg synes aldrig, at jeg havde det rigtige tøj, den rigtige kropsform, den rigtig indretning, lige så vel, som mennesker tit skuffede mig, fordi jeg hele tiden forventede, at de kunne opfylde det tomrum, jeg følte indeni. Derfor var jeg aldrig rigtig tilfreds med mit liv, fordi jeg hele tiden kun så de ting, som jeg syntes, at jeg manglede, og derfor endte jeg tit i et nulpunkt, hvor livet føltes opad bakke.
Jeg har dog lært med tiden, at alting i mit liv er helt præcist, som det skal være. At jeg slet ikke mangler noget, og at jeg er pisse, hamrende heldig med de ting, som jeg har.
Min mor siger altid: “Der sidder altid en eller flere derude, der ville ønske, at de havde dit liv“, netop fordi vi altid spejler os i andre og sammenligner. Vi er så super gode til at rose andre og sætte pris på deres liv for dem, frem for at bruge den dejlige energi, vi sender deres vej, på vores eget liv. Tænk lige, hvor meget man kan udrette, når man retter den gode energi imod sig selv istedet for, at man sender den over til andre. Jeg kan røbe, at ens livskvalitet vokser i sådan en grad, når man dyrker de gode ting i ens liv, at cellerne i kroppen nærmest jubler og danser.
Jeg er selv, med tiden, blevet bedre til ikke at sammenligne mig med andre. Jeg er på ingen måde hellig, så selvfølgelig hænder det, at jeg gør det, men det sker mere sjældent, nu hvor jeg er bevidst om, hvor meget en nedadgående spiral det bliver, når jeg gør det. Hver gang vi sætter andre op på et pedestal og sammenligner, så mister vi noget magi hos os selv, fordi vi danner en følelse af ikke at være nok – og det er løgn, for vi er nok. DU ER NOK! Jeg læste engang et citat, der sagde, at man aldrig skulle sammenligne begyndelsen af sin egen historie, med en andens midte – og det er også min erfaring, i mit snart 26 år lange liv.
Bliv i din egen historie, og arbejd på at fortælle den smukkeste historie om dig selv, som du er glad for og stolt over. En historie, der kan give dig sommerfugle i maven, og hvor du får livskvalitet, et energikick og optur over, at være til. Og så kig dig lige om. Er alting ikke helt præcist, som det skal være? Er der egentlig ikke bare skønt at leve, og hvor heldig er du ikke lige med, at du trækker vejret. Dyrk det lige. Din krop trækker vejret for dig hele tiden, uden du tænker over det. Det er sgu da en gave i sig selv, når man tænker over det.
Det gode liv er slet ikke så “out of reach”, som mange tror. Det udspiller sig faktisk lige for øjnene af dig, hvis du åbner øjnene og ser det.
God onsdag derude fra mig. <3
De sidste par dage har min krop føltes tung, på den der rigtig ukærlige måde, hvor jeg godt ved, at jeg har været lidt for god til at springe over, hvor gærdet er lavest, hvad angår min kost. Min mave har været udspilet som en badebold, og mit humør har de sidste par dage været meget påvirket af, at jeg ikke føler den lethed, som jeg ellers plejer at føle i min krop.
Derfor har jeg dedikeret denne her uge til en kærlighedsuge for min booty. Jeg skal være god ved kroppen, spise nærende kost, gå ture i solskinsvejret og komme helt ned i kroppen, sådan jeg kan mærke mig selv.
Jeg må desuden ikke indtage laktose-produkter, sukker og hvede, for at opnå en komplet detox, så kroppen kan blive renset helt ud. Jeg ved ikke hvorfor, men når vejret er så blændende godt, som det har været i Danmark de sidste par dage, så bliver jeg lidt ekstra doven. For mit vedkommende ender det derfor med, at jeg spiser lidt for usundt og får dyrket lidt for lidt motion, og når jeg så i forvejen har en meget sart mave, så resulterer dette med oppustlighed, hvilket leder til uro i kroppen, hvilket derfor leder til dårligt humør, fordi ubalancen fylder.
Skuden er dog let at vende, for jeg ved, at lige så snart jeg udelukker fx. så simpel en ting som hvede fra min kost, så mærker jeg lynhurtigt en forskel, og finder harmonien igen. Jeg tilgiver også altid mig selv for, at jeg falder i med en ukærlig livsstil, fordi jeg også må erkende, at jeg som menneske også har brug for at synde ift. mad i perioder – nobody’s perfect!
Jeg har brug for de her “kost-pauser”, hvor jeg skejer ud, og spiser lige præcis, hvad jeg har lyst til. Dog er jeg også opmærksom på at få rettet op på unoderne igen, da jeg ved af erfaring, at en tung følelse i kroppen også lynhurtigt kan påvirke sindet på en rigtig negativ måde, og så har man altså lige pludseligt gang i en nedadgående spiral, hvilket på ingen måde er hensigten eller kærligt for en selv. Det er jo dét smukke ved kroppen: Det hele hænger sammen, så hvis du har støj på første etage, påvirker det din krop, samt hvis du ikke er i balance med din krop, så knager det oppe i hjernen. Det er ret fedt, at det egentlig er så simpelt.
Jeg vil jo allerhelst gerne vise min krop en masse kærlighed, sådan mit humør kan være i top, mit overskud strålende og mit energiniveau højt – og dette er ekstremt vigtigt for, at jeg kan være den bedste version af mig selv, hvilket altid er mit mål. Livet er for kort til at behandle sig selv ukærligt. Desuden, så er det helt vildt fedt, når jeg pludselig udfordres ved, at jeg skal tænke i nye baner ift. mad, fordi jeg ikke kan køre sin madlavning på auto-pilot, som jeg plejer. Jeg skal derfor være kreativ og undersøge nye opskrifter, og det er faktisk det rene guf, ift. at træde uden for min comfort zone – for mere skal der faktisk ikke til.
Du kender det sikkert godt. Du sidder og snakker med nogle dejlige mennesker, du holder utrolig meget af, om en situation i dit liv. Snakken går, og en af dem nævner en situation, der minder om den situation, som du står i i dit liv lige nu. Vedkommendes situation endte ikke, som denne havde forestillet sig, og nu advarer personen dig derfor imod, at udfaldet kan ende skidt for dig. En anden i forsamlingen joiner sig om denne mening, fordi også denne person har oplevet noget, der minder om den situation, du nu står i, og det var heller ikke drømme-udfaldet, at denne havde oplevet. Du sidder derfor nu med en skepsis omkring en situation, som ikke er din, og den skepsis LARMER!
Sagen er nemlig den, at inden du havde denne snak med disse dejlige mennesker, havde du en ro i maven. Nu står du pludseligt med en flad fornemmelse og en følelse af uro – hvad skete der lige?
Der sker det, at du har adopteret de skeptiske stemmer fra de andre, du har snakket med. Disse stemmer sidder nu og råber et eller andet sted inde i dig, og får dig til at tvivle. Har du været naiv? Er det virkelig dig, der simpelthen bare har stirret dig blind, og har overset konsekvenser, som du burde være opmærksom på? Du vil jo gerne beskytte dig selv, men din mavefornemmelse havde bare været så god indtil nu – så hvem har ret: Mavefornemmelsen eller de skeptiske stemmer? I’ll tell you….
Hvis du kender det beskrevet scenarie, så er der to tanker, jeg vil dele, fordi jeg netop selv har funderet over dette tema i dag, omkring hvordan andre menneskers skepsis kan virke som et bind for vores øjne, der gør os til en blindebuk i vores eget liv. Jeg har tænkt….
1. Folk, der prøver at belære dig via. deres egne erfaringer i livet, gør det af ren kærlighed. Hvis disse mennesker har oplevet en form for sorg eller nederlag i deres liv, ved at stå i et scenarie, der minder om dit, så gør disse mennesker ofte det mest menneskelige – de projicerer deres egne historier over på dig, og deres frygt kan derfor hurtigt smitte, og derfor flyde over i din historie, hvis ikke du er vågen og opmærksom på at lave en skillelinje, der hedder: Det her er mit liv, det der er dit liv.
Vi vil så gerne beskytte mennesker, vi elsker, fra at blive såret, men sagen er den, at nogle gange kan man gøre mere skade end gavn, når man kaster med skrækscenarier og frygt. Hvis man sidder med en god mavefornemmelse omkring en situation, og folk skyder det ned, så føler man sig virkelig sårbar, blottet og til tider misforstået.
Her snakker jeg selvfølgelig ikke om, hvis man er i dårlige forhold/relationer, gør skade på sig selv eller benægter ens skadelige omstændigheder, hvis det er her, at man er i livet – for så er det altid en god ide at tage imod en håndsudrækning, for at komme tilbage til en glad og rolig tilstand. Jeg snakker derimod om, hvis du fx. har sagt dit job op, og ikke endnu ved, hvad du skal bagefter, og folk så begynder at fortælle dig skrækscenarier om, hvor forfærdeligt, at det kan ende, at du ikke har en plan endnu. De referer måske endda ligefrem til, at du burde være glad for dit job, og at du burde beholde jobbet, indtil du har et nyt ved hånden. Du hører på de dejlige mennesker (og deres skepsis), men din mavefornemmelse havde bare været så god ift. at sige op, selvom du ikke har en plan – men tager du nu fejl?
– NEJ, du tager ikke fejl, fordi du er kaptajnen i dit liv, og du kender derfor meget bedre din destination, end andre gør. Er din mavefornemmelse reel, og synker dit hjerte mere og mere ned i maven, jo mere du går på arbejde, så skal du selvfølgelig ikke være der. Så skal du følge den der mavefornemmelse, fordi det ikke er alting i livet, der kan planlægges. Hvem ved – måske kommer drømmejobbet 5 dage efter, og så har du gået og bekymret dig for ingen verdens nytte. Det handler om at stole på livet, som jeg før har snakket om her på bloggen.
Et andet scenarie kunne også være, at du dater en. Du er virkelig blevet ramt lige i hjertet på den gode måde, og vil derfor gerne dele alle de her fantastiske følelser, der er i din krop lige nu, fordi sommerfuglene næsten basker så meget, at du føler, at de kommer ud af maven på dig. Du møder smil fra de dejlige mennesker, men du møder også en skepsis, der hedder “pas nu på!“. Men hvad betyder den skepsis overhovedet? – Vi skal da turde at gå ud på vippen, for at vi kan hoppe i vandet. Og måske gør det pisse ondt, når vi rammer vandet, men hvis vi aldrig tør gå derud, så finder vi jo aldrig ud af, om vi kan lave det perfekte spring fra vippen – for hvem ved, måske slår vi os slet ikke, men laver det her perfekte spring, som giver adrealin-kick og den der “happy-go-lucky”-feeling, selvom andre ikke oplevede disse følelser, da de sprang. Måske skal vi lave mange af de spring, før det lykkes, men vi er nødt til at turde, og vi er nødt til at lytte til vores egen mavefornemmelse, når vi gør det. Ikke frygt, ikke andres historier, ikke begrænsningerne, som dit hoved oftest kører på repeat, men derimod den der lille stemme inde i dig, der udspringer af din mavefornemmelse, der desuden godt ved, hvad der er i gærde, når noget er i gærde – og du ved, lige så godt som jeg, at fornemmelsen sjældent tager fejl, men at vi bare, nogle gange, overhører den, fordi vi lytter til støjen i stedet for.
2. Bare fordi andre mennesker har haft en dårlig oplevelse med et scenarie, der minder om dit, så er det ikke ensbetydende med, at hvad der var udfaldet for dem, bliver udfaldet for dig – simpelthen fordi, at mennesker er forskellige. Vi ser verden forskelligt, oplever verden forskelligt, og analyserer verden med vidt forskellige briller på. Derfor skal vi stole på os selv. Stole på, at vi godt selv ved, eller kan finde frem til, hvad der er bedst for os. Jeg siger ikke, at man aldrig skal spørge folk til råds, men jeg siger bare, at hvis man gør det, skal man også vide med sig selv, at deres historie ikke er lige med din. Deres historie er deres, imens din er din. Det er vigtigt, at man bliver på sin egen banehalvdel, og tager udgangspunkt i sig selv, når der skal tages store livsbeslutninger eller omrokeringer i dit liv.
Det var såmænd bare det, jeg havde på hjertet i dag. Intet surt opstød, men derimod bare tanker, der har sat inde i hovedet på mig. Jeg tror, at mange mennesker kender følelsen af at blive smittet med skepsis. Det gør jeg i hvert fald i den grad selv, og jeg har først lært at blive bedre til at sortere i doseringerne af skepsis, efter jeg er startet på RecreateYou. Jeg siger ikke, at selv er perfekt til ovenstående, men det håber jeg, at jeg bliver, da jeg gerne selv vil være “the master of my faith, the captain of my soul”. Hvis skuden skal vendes ift. til noget som helst i mit liv, så skal det være pga. min egen mavefornemmelse, og ikke pga. andre folks frygt – and to be honest? Jeg vil så meget hellere fortryde noget, jeg har gjort, end noget, som jeg aldrig fik gjort – men min erfaring er ligeledes den, at jeg sjældent fortryder de ting, som mavefornemmelsen guider mig til. Tværtimod!
Det var lidt mandagstanker fra mig. Jeg håber, at du er vågen og føler verden med dine egne fornemmelser i kroppen, i stedet for at være blindebuk. <3.
